Ærlig konstruktion uden vejledning.

Det er min ensomhed jeg udskiller som sved, når jeg ligger rystende i min seng efter endnu en uduelig brandert.
Det er måden hvorpå jeg har rejst en betonmur omkring mig selv.
Det er disse fakta.
Jeg driver mig selv til vanvid i mit eget selskab.
Jeg gemmer mig indtil jeg kaster mig ud af mit vindue.
Jeg har opgivet rettigheden til min egen krop, jeg svæver frit i loftet.
Jeg er flydende nu.
Det er denne idé.
At jeg ikke længere kan samles, jeg skal bygges uden instruktion.
Jeg har ingen kundeservice at kontakte hvis en eller flere dele mangler.
Det er min ensomhed jeg sover ovenpå, og dynen er mit fængsel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar