Du er blevet en pludselig byrde
på min ene skulder.
Jeg synker
skævt.
Du sidder.
Du forsøger at hejse
mig, du hvisker
i mit øre, at du
ønsker at være min ligevægt.
Jeg ligger nu
næsten vandret,
paralyseret.
Passivt lader jeg dig
og min ene skulder
drukne i sandet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar