Du skal være som en valmue
stå som en valmue
indånde sommerens skrøbelige vind
Du skal stå som en valmue
Som valmuen der ikke kun er defineret af dens blomsterblade
men også af dens evne til at minde dig på, at den står bedst i jorden
Du skal være skrøbelig som valmuen
forsvinde eller koges ind i takt med den blideste berøring
Elskes som den
værdsættes som valmuen
Som valmuen der kun er her for en stund
som spreder sig over de jyske marker
som ukrudt
uden evnen til
at være i mere end et sekund
Du skal kræve den absolutte opmærksomhed
fordi du fortjener det
fordi du er den smukkeste ukrudtsplante der kan vokse i en motorvejsgrøft
Du er så flygtig at du kun kan betragtes hvor du er
Ikke sælges
Dit værd, dit liv – kan ikke medbringes
eller forlænges i en blomstervase
Du skal være som en valmue
Stå der hvor du står
Som en valmue
Hvis det her er din rå hverdagspoisi frygter jeg for den skønhed der så måtte gemme sig på fyldepennen- jeg ville også blot nævne en anden kvalitet ved valmuer... dog er bedøvelse måske ikke en passende del af dette digt...
SvarSlet