Forleden drømte jeg at elevatoren brød sammen da jeg brugte den. Jeg lod luften løfte mig mens elevatoren sank til bunds i skakten. Jeg svævede i midten i timevis, og frygtede aldrig døden. Jeg drømte ikke at mit liv passerede revy, eller at der var andet end mørke. Jeg drømte jeg var i mit rette element. Nu når jeg er vågen og står i min elevator og kører op, drømmer jeg om at den går i stykker og tager mig med i sit fald. Ikke fordi jeg gerne vil dø, men fordi jeg gerne vil se om man svæver i midten af en elevator der falder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar