Søndagen

Et forstyrret, uafbrudt
tankespind vikler sig
om mine ankler, og
fælder mig
med hovedet først i
den koksgrå asfalt.
Jeg er
kortsluttet
repareret og
uden rytme
                              (lykkelig).
Jeg
mærker kroppen
tømme sig selv ud gennem mit
kraniebrud. Frelst
for livet og bundet
til jorden.