På den ene halvdel af min krop er der sne
og på den anden er der sand.
Jeg har aldrig før haft så fysisk
fremtrædende elementer af splittelse.
Før jeg overhovedet kan nå at tænke
over hvorfor, er jeg igen insignifikant - blot et remedie til slaveproduktion.
Og blot endnu et fortabt forsøg.
Jeg agter at deltage i alt hvad der foregår udenfor min dør,
men har ikke i sinde at være overfladisk.
Jeg vil i stedet stikke dig så dybt med mine strikkepinde
at du putter mig for lukkede døre, mens du skriger 'ensom vandrer'.
Jeg læser mig frem til at der ingen sammenhæng er,
så nu kan jeg anerkende tilfældighedens mønster.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar