I mine drømme falder regnen altid som små blodårer på mit vindue, og skaber musik der får min havudsigt til at skyde sig selv ind i mine øjne. Her tager en afsked kun et enkelt minut og gør aldrig ondt. Det er altid første dag bladene springer ud, og jeg har fanget mig selv i det. Så næste gang du spørger hvor min tilstedeværelse bliver af, er det allerede for sent. Den er langt, langt borte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar