Fire centimeter

Flammerne ligger lige under mine fødder. Varmen sidder som en konstant stikken. Jeg venter blot på at flammen rejser sig og sluger mig. Jeg vil gerne med. Men den ligger bare der, få centimeter under mig, og pirrer min nysgerrighed for døden. Jeg har ligget her i dagevis. Og sammen med flammen har jeg genskabt de eneste reelle følelser; de fysiske. Jeg drømmer om at brække tændvæske op, og føle hvordan det er at miste sine tæer til ilden. Jeg har forelsket mig, og ønsker at den suger alt ud af mig. Lader mig blive forenet med dens aske, når den har brændt hver en millimeter af mig. Det er umuligt at blive ensom når man sidder fire centimeter over et bål. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar