Jeg sætter mig lidt tættere på biografens lærred fordi der så er mere at kigge på. Jeg ser helt ind bag de flerartede pixels der bliver frembragt af en varm, men ganske upersonlig projektor. Og jeg håber at du bliver fanget og lidt forelsket i hvordan jeg sådan lader mig selv opsluge af et ellers let glemt og forudsigeligt faktum. Men det virker ikke sådan når jeg mærker efter. Og da vi står udenfor igen, kigger du på mig, men går på toilet, i stedet for at fortælle mig at du i aften har så ondt indvendigt af at savne mig, selvom jeg står lige foran dig. Intimiteten i mellem os er på retur, og det er kun mig der betaler prisen for både biografen og din distance.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar