Clarice har malet sit
inderste på et lærred,
og af resterne
har hun skrevet
et digt der handler om
hendes tykke,
ubetydelige penselstrøg.
Hun har valgt
at dedikere det til
alle der gider
at have det.
Ikke eje det, men
dele det.
Jeg har endnu ikke
læst det, men jeg
tvivler ikke på
at det er smukt.
Ligesom Clarice.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar