Jeg lever i en
konstant ironi jeg
lever og konsekvenserne er
forsinkede
de tackler
mig bagfra de
sparker mig,
og jeg ligger
allerede under første
lag af jord.
I en flugt
flygter det hele
ud og forsvinder. Væk
er det inden
jeg når at
trække vejret, inden
mit hjerte når
at stoppe sig
selv. Jeg er overgivet
til et tilfælde, og
helt uden tanker
graver jeg
dybere og gemmer
hvad der
kunne være rester.
I en flugt
flygter det hele
ud og forsvinder. Væk
er det inden
jeg når at
trække vejret, inden
mit hjerte når
at stoppe sig
selv. Jeg er overgivet
til et tilfælde, og
helt uden tanker
graver jeg
dybere og gemmer
hvad der
kunne være rester.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar