Verden blev leveret af et postbud

Du har en fuldmagt du misbruger, din
afstand er ufattelig nødvendig, men
ligger vi nøgne fortærres
den eneste af den vi har og
igen braser jeg sammen.
Du har skabt en ligegyldig masse.
Beskyttet af dine selvskabte illusioner fornægter
du enhver idé. Fælles er vi
udestående og der mødte vi også
hinanden, dengang vi begge havde
fået rigeligt af en verden
omkring os. Sammen pressede vi
den ud under dørsprækken.
I et ensomt fællesskab fandt vi
vores enighed, og levede højere end
før. Men jeg gætter du alligevel ikke
fandt det så enestående da du
åbnede døren og forsvandt. Nu er
jeg blot dit fix din kritiske
medsammensvorne. Du stjæler min
tosomhed vi er igen langt fra et
gensidigt plan, men i et samarbejde hvor
du leverer hvad jeg allerede har
sagt, og jeg lader dig.