Først var jeg bange fordi du kom fra ingenting, så var jeg bange fordi du viste mig hvad vi havde til fælles. Jeg var bange fordi du hurtigt fik dig selv til at passe ind i mit liv, fordi du sagde at hér var du glad, hér ville du gerne blive. Du sagde hurtigt at nu var der ikke andre jeg skulle tænke på, nu var vi alene. Og der var jeg bange fordi det passede dig urimeligt godt. Jeg var pludselig bange for at vågne, og opdage at nu var du væk, dig som jeg var så bange for til at begynde med. Du forsikrede mig at der intet var at være bange for, men du gjorde det rigtigt.
Nu er jeg kun bange for at du er for god til at være sand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar