Herfra mit lille vindue

Udenfor mit vindue står et træ. 

Måske er det, 

det smukkeste træ i verden. 

Det eneste mægtige over 
træet er dets 
skrøbelige fuldenthed. 

Bedst er det når det 
glemmer sin blufærdighed 
og viser sine nuancer. 
Jeg tænker ofte på om træet 

ved hvor tit jeg kigger, 

hvor ofte jeg iagtager 

vindens dans om træet. 

Og så igen, 
det er jo bare et træ. 

Og så alligevel ikke. 

Bare træer giver ikke ro, 

og bare træer står ikke 
som dette.