Jeg har en åben æske
vil du have den?
Næsten så god som ny,
dog stadig har den,
klare brugsmærker
og er en anelse flosset i kanterne.
Den bærer tydeligt præg af
ikke at være fordømmende,
det er på den måde en meget naiv æske
jeg har til salg.
Jeg har en åben æske
vil du have den?
Låg medfølger, men bør
ikke bruges.
Den står godt til rumdelere
og dage hvor regnen øser ned.
Til dage hvor du
har brug for omsorg.
Til sex,
frihed,
tryghed.
Den står altid hvor du så den sidst.
Den bør ikke sælges til spontane
og upålidelige mennesker.
Jeg har en åben æske
vil du have den?
Prisen er det halve af nogensinde,
et super tilbud!
Køb den nu, og få portoen betalt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar