Skyggesiden løber op og solen brænder deres fødder helt ind til knoglerne. De har intet tilovers for panik og lader blot smerten passe sig selv. Ikke en eneste tænker på deres daglige gøremål, de er for længst umyndiggjorte. De ligger bare der. Solskinnet kryber sig op over deres snart pulveriserede ben. Hvis en ville få lyst til at gå, er det netop nu for sent. De tænder helt synkront en cigaret, som et "fuck dig" til døden og deres forblødte og udtørrede lår. Der er en helt speciel ro i dag. Ingen siger noget til hinanden da væsken fra mavesækkene flyder ud over jorden under dem. Tiden er begrænset, men aldrig før har de haft mindre travlt. De griner og lungerne laver røgringe gennem de forbrændte huller. Lige inden halsene forsvinder siger en "Jeg har aldrig før oplevet at min pik ikke bestemmer, nu er vi kun hoveder." Deres øjne eksploderer af trivsel og deres skrumpede hjerner ligger bare der, ligesom de.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar