Jeg har beton under mine fødder

Jeg har sparket mig selv
ned til gulvhøjde
boltret mig selv fast.
Jeg har gået med
søm i fødderne og huller
i min mavesæk.
Og jeg ligger her
halvt død mere
levende end før og uden
selskab.
Jeg er lykkelig for en enkelt
stund, men også kun dér.
Jeg ligger her på gulvet og hører
ikke dig kalde, vi er begge
nye steder. Vi er ikke
intakte mennesker, men fulde
af øl og reality.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar