Aldrig før har alt ligget
lurende lige under
overfladen og aldrig før
har vi skulle skynde os
og nyde vejret, i så stærk
en grad at vi helt
glemte at eksistere.
Jeg har ikke mere at sige,
siger vi i kor.
Det lyder ufatteligt
harmonisk. Ligesom
fuglene glemmer at blive
hvor det er varmt, har vi
glemt at sandheden også
er retmæssig, og at status
er utælleligt.
Vi har fortrængt vores
reelle ønsker og lever nu
efter hinanden.
Vi har nu et mål; at
viderføre vores dårlige vaner.
Idioti.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar