01 Når en blokering først har manifesteret sig kan jeg lige så vel give op, acceptere situationen, og afvente dens afsked. 02 Før det når så vidt skal jeg først forsøge mig med alle tænkelige åbenlyse forsøg på at tvinge den mindste form for inspiration frem til blyanten. 03 Dette inkluderer naturligvis lange gåture, gamle kærestebreve, musik, digtsamlinger, udsigter, dårligt tv, irriterende nyhedsartikler, korte gåture, film, o.s.fucking.v. 04 Med en forventelig selvfølge må jeg erkende at det hele har nået et abstinenslignende stadie. Et punkt hvor jeg er så desperat at smerte kun rimer på hjerte. 05 Det er lige hér jeg for alvor begynder at fornægte. 06 Vreden og rastløsheden vil så småt begynde at sætte sig som en fast del af min adfærd og vil komme til udtryk gennem alle mine dårlige vaner, der i denne forbindelse har for meget råderum. 07 Tiden til ligegyldigheden indtræffer. 08 Efter dage uden tanken på skriveblokeringen forsøger jeg at sætte bogstaver på papiret endnu engang. 09 Uanset hvor meget min hjerne end måtte forsøge at tænke i sætninger, og uanset hvor meget jeg end gerne ville, tænker min hjerne kun i grød. 10 Situationen er nu fuldt accepteret. Tiogenhalv Der må nu tænkes i og udenfor nye bokse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar