Jeg ønsker dig væk fra dine
skrøbelige tendenser, ønsker dig
væk og håber at alt giver stød.
Intet er ondt af mening, men
af følelsen, og
følelsen er ude af kontrol.
Vi sidder på hver vores ende, du
længere væk end jeg. Vi bider
hinanden i tæerne for ikke
at holde fast. Det hele er
meget mærkeligt, og du
er meget vag. Jeg ønsker
dig væk, ud af mine hjørner,
ønsker dig væk fra
mine skrøbelige tendenser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar