Ville det ikke bare være lettere hvis, alle skred ad helvedes til væk fra fucking kærlighedsklynkeri? Tænk; Ingen af os skulle længere lægge øre til endnu et fordømt hjerte, og forevigt være tomme og knalde som kaniner, på den fede måde. Vi kunne bare pakke sommerfugle og lynnedslag ned i en kasse af beton, sprænge den og vende den ryggen. Vi kunne sådan set bare stoppe med at bekymre os, og befinde os i et følelsesmæssigt nulpunkt. Aldrig skulle vi glemme en arbejdsdag i komplet forvirring. Aldrig ville man sætte sig ufrivilligt ned, fordi ens knæ er lavet af gelé. Aldrig ville man miste sit ordforråd fordi en eller anden "udkåren" gik forbi. Vi ville alle fungere, optimalt, døgnet rundt, året rundt, fejlfrit. Jeg tror det ville være lettere, ville dét ikke bare være lettere?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar