Jeg falder ingen steder sagde du, og jeg var så fokuseret på at iagtage dig, at jeg snublede. Asfalten for som knive gennem mine jeans, huden på mine knæ flænsede sig selv. Blodet dryppede og dannede det mest besynderlige mønster. Og her sidder jeg så, med en massiv hudafskrabning - fordi jeg igen glemte, at tænke på mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar