Hun giver ham lidt af sig selv, hun giver ham først sin hånd. Han tager det gerne i betragtning, og bliver imponeret over at hun skærer hånden af og lægger den på bordet i mellem dem. Hun gør det fordi han skal forstå at hun kun giver lidt, men hun gør det gerne ofte. Ingen stopper blodet. Hun giver ham sit øre, hun klipper det af med den saks de købte i Ikea. Han tager det hele til sig og lover aldrig at give slip. Hun fryser. Han holder om hendes hånd for at varme den. Han henter et glas rødvin. Hun henter motorsaven. Han sætter sig. Hun saver sine ben af. Hun gør det for at vise ham at hun ingen steder går. Han er taknemmelig. Han hjælper hende med at stikke hendes læber ud, så han altid kan kysse hende. De gør det med en urtekniv. Han hælder rødvinen ned i hende. Det siver ud fra hullet i brystet hun lige har lavet. Han sætter en spand under hende. Han samler hendes blod. Hun smiler kun med øjnene, han har dem i sin hånd. Han spiser hendes hjerte. Han spiser hendes kærlighed. Hun findes kun på sofaen. De lever i en bogstavelig verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar