Det var ubetydeligt og ligegyldigt - og alligevel så havde det så store konsekvenser. Hun sagde at det ikke var med vilje, og det var det sådan set heller ikke. Det var bare ikke så let - i hvert fald ikke for ham, og det forstod hun jo godt. Intet var længere simpelt, hun havde ødelagt det hele, det vidste hun godt. Alligevel kunne hun ikke slippe tanken eller sin optimisme. Hun vidste godt at oddsene var imod hende, og at hun selv havde sat sig i situationen, men det ændrede ikke på at hun var nødt til at tænke at det lykkedes. Han forstod det måske ikke, men hendes liv og hendes lykke var direkte afhængig af ham, Han kunne måske se det hele som hende, eller også kunne ikke se det som ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar