Jeg sætter mig på
sidelinjen
Ser jer alle udefra
Indefra
Jeg ser jer i forhold
til hinanden
Jeg ser skammens i jeres
øjne
Jeg hører løgnene på
gadehjørnerne
Som tågen der blænder
udsigten
mærker jeg jeres
ligegyldighed
Uden evnen til at
identificere mig med
jeres menneskelige hvide
løgne
Undrer jeg mig over at
ingen gennemskuer hinanden
og tænker
at alle måske gør det
alligevel
Men at det hele er så
gensidigt
at det neutraliseres
observerer jeg jeres fysiske
adfærd
Hvorfor kigger I sådan
efter tiden?
Som fluer efter lort
søger I den faktuelle
tid
På kirkerne
På armene
På mobilerne
Alt dette ser jeg mens
jeg lader tiden flyve forbi
Selv hvis jeg ville
fange den
ville den være
uhåndgribelig
eller mig selv
Jeg ænser ikke universet
Sammen med tiden flyver
jeg nu
Ganske sanseløst
Men tiden kigger på mig
Og siger
Forstår du selv ironien?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar