Selskabet


Mine stearinlys brænder mine sorger
De higer efter ilt
Min ilt
Ranke står de i flok
De dømmer mine fejl
De blænder min fremgang
Og hvisker om de bedre tider

Mine stearinlys er selvstændige
De springer ikke hvor gæret er lavest
Men de rømmer sig når jeg gør
Når jeg føler mig mest privat
Følger deres lys mine bevægelser

Jeg er aldrig alene med mine stearinlys
De gør mig evigt selskab
Evigt skamfuld
Selv i deres tavshed
Er de opdragende
Selv i deres stilstand
Er det bevægende

Mine stearinlys
Mine stearinlys
Mine stearinlys

Skifter – jeg – aldrig 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar