Og du det samme

I bukkede, buede, bøjede baner

Falder sneen

Og lægger din fortid på fortovet

Mens jeg går på vejen

Binder du dig blindt

Og vinden sladrer

Om det jeg har at sige

Men du går på sneen

Sneen på fortovet

Og råber

At det er noget andet

Så jeg griber snefnugget

Og spørger

Om det er det samme?

Hverken vinden

Eller dig

Hører jeg sige

At det er det ikke

Så jeg går på vejen

Og du på fortovet

Sneen smelter

sandsynligvis snart

Men snart er jeg en anden

Og du det samme

… så kom da ud på vejen