I en lille båd


Jeg gør ikke noget for nogen
Og ingen gør noget for mig
Jeg lever i mit rod
Mit kaos
Jeg sejler i min egen sø
Og I er ikke velkomne

Hvis I nærmer jer
Forsvinder jeg

Jeg tager ikke del i jeres glæde
Og I tager ikke del i min
Jeg er ikke ligeglad
Jeg er blot alene
I min sø sejler jeg

Hvis I nærmer jer
Hopper jeg

Jeg er under overfladen
Der hvor ingen ser mig
Jeg gemmer mig og kigger op
Efter jeres søgende øjne
Hvor jeg før hørte stemmer
Hører jeg nu tavshed

Hvis I nærmer jer
Drukner jeg

Jeg føler ikke jer
Men I føler mig
Jeg ligger nu på bunden
Alene
Min passivitet er nu
Et svundet element
Jeg kalder efter nogen
Efter noget

Hvis I hører mig
Lever jeg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar