Du forstår ikke digte, og jeg forstår ikke dansk

Vi er gået forbi hinanden så mange gange at du nu burde virke genkendelig. I stedet synes du mere fremmed end før. I det vi igen passerer hinanden stopper tiden kun for vores skyld. Et ellers splitsekund er nu et tidsløst sted, og her møder vi hinanden. I øjenkontakten ser vi hvad vi egentlig skulle vide, men vi er begge et enkelt skridt ved siden af realiteten. Jeg husker at jeg har længes, men jeg husker ikke efter hvad. Og et splitsekund varer kun så længe. Vi er nu igen med ryggen til hinanden. Jeg har skrevet alt hvad jeg har at sige, men du forstår ikke digte siger du, og jeg forstår ikke dansk.